Video: Langtidsstegt and med svesker
Langtidsstegt and med sveskerKøkken:
Ingredienser:
Dansk
5
Tilberedningstid
30 minutter
Arbejdstid
6 timer 30 minutter
Antal personer:
-
1 stk hel and
-
0.5 tsk Havsalt
-
0.5 tsk Peber
-
5 stk Æbler
-
50 gram Sveske
Sådan laver du langtidsstegt and
Rens anden, gnid den ind og udvendig med salt og peber.
Fyld anden med æblebåde og svesker.
Luk hullet ved fyldningen med en kødnål.
Indstil din ovn til 130°C.
Læg en rist over bradepanden.
Læg den klargjorte and med brystsiden nedad på risten i bradepanden.
Hæld ca. en liter vand i bradepanden.
Sæt den i ovnen.
Lad den stege sådan i ca. 4 timer.
Vend anden og lad den stege videre med brystsiden opad i 1 3/4 til 2 timer mere.
I alt ca. 6 timer.
Lav eventuelt sovs af skyen fra bradepanden.
Alternativt kan du lave en brun sauce.
Sauce:
Lav en opbagning af mel og smør.
Tilsæt oksebouillon og kog igennem.
Smages til med salt, peber og kulør.
TIP: Hvis det er mindre ænder skal der steges 2.
Stegning - dagen før
Du steger anden som du plejer.
Lad den færdigstegte and afkøle.
Skær bryststykker, vinger, under- og overlår fra skroget og læg det i et ovnfast fad smurt med andefedt.
Andens rygstykker lægges i små bunker i det ovnfaste fad og dækkes med overskydende skind, som forhindre at kødet udtørrer ved genopvarmningen.
Læg fyldet i en bunke ved siden af kødet.
Dæk fadet med folie og sæt det i køleskabet til næste dag.
Husk også at gemme andefedtet.
Genopvarmning i almindelig ovn:
Forvarm ovnen til 180 grader C. alm. ovn.
Sæt det foliedækkede fad ind midt i ovnen.
Steg i 20 minutter.
Tag kødet ud af ovnen og skru op på 250 grader C. alm. ovn.
Pensl kødet med andefedt.
Læg nu kun folie over fyldet.
Sæt fadet midt i den varme ovn i 10 minutter til kødet er gennemvarmt og skindet sprødt.
Ved genopvarmning skal anden have så kort tid som muligt i den varme ovn for at bevare saft og smag.
Derfor er ovnen nødt til at være forvarmet.
Tilbehør til din langtidsstegte and
Hvis din langtidsstegte and serveres til jul, kan vi anbefale noget godt juletilbehør så som brunede kartofler, en rødkålssalat og et lækkert styk flûte til.
Ellers kan du også nemt servere andre slags tilbehør til, inspireret efter årstiden (alle slags rodfrugter og kålsorter passer godt til).
Spørgsmål:
Hur länge ska anka på 4 kg vara i ugn o i stekpåse
Svar:
Hej, det skall vare ungefär samma tid som i det receptet du har valt, det säkraste sättet är att använda en stek thermometer och det skall op i 75 grader
Mvh Tomas
receptguiden.se
01/11-2014 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Hvis jeg laver 3 ænder af ca. 3 kg. stk. skal jeg så bruge mere vand i bradepanden og skal de stadig have samme tid i ovnen ? På forhånd tak.
Svar:
Hej, lidt mere vand kan ikke skade, men bare ænderne kan stå i ovnen uden at være mast sammen, så skulle det være og med 3 på en gang
Muligtvis tager det lidt længere tid , men ikke markant
Mvh Tomas
opskrifter.dk
19/12-2012 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Jeg skal stege to ænder på hver 3,4 kg. Er tegetiden stadig 6 timer, eller skal de have mere, når ovnen er så fuld?
Svar:
Hej, det er ca: samme tid
Mvh Tomas
opskrifter.dk
24/12-2010 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Vil anden svede lige så meget fedtstof af, som hvis man stegte den på normal vis?
Svar:
Hej, jeg tror ikke der er en forskel på det
Mvh Tomas
opskrifter.dk
20/12-2010 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Jeg har en berberiand på 4200 g. Hvor lang tid skal jeg beregne at den skal stege? Hvis jeg bruger stegetermometeret hvad skal temperaturen så være?
Svar:
Opskriften her er helt fin - det passer meget godt med stegetiden.
Temperaturen skal være 70-75° .
mvh
Dorthe
opskrifter.dk
18/12-2008 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Hejsa Skal lave 2 ænder d. 23-12 til spisning d. 24-12. Hvordan griber jeg det an ? Skal de evt. klippes ud i stykker efter stegning ? Og hvor lang tid skal de steges ? Og hvor lang tid skal de opvarmes d. 24-12 ? Kan jeg få skindet sprødt d. 24-12 ? HJÆÆLP !!! På forhånd tak og god jul og godt nytår
Svar:
Følg den vedhæftede anvisning mht. tilberedning af anden.
Afkøl den og partér den i passende portionsstykker. Læg stykkerne på en rist (om aftnen når de skal serveres) og varm dem ved 250 grader i 10-20 min., penslet godt med andefedt, til de er varme, gyldne og sprøde.
God fornøjelse.
Mvh.
Martin
Opskrifter.dk
15/12-2007 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Jeg kunne tænke mig nogle forslag til tilberedning af vildand.
Svar:
Du kan bruge alle opskrifter på alm. and, og bruge vildand i stedet - jeg har vedhæftet opskrifter til inspiration.
Mvh.
Martin
Opskrifter.dk
02/12-2007 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Hej Nu når man langtidssteger den afhænger stegetiden så også af størrelsen eller er det lige meget? Jeg har en and på lidt over 3 kg. Skal den så også have alle fire timer og to bagefter? Mvh Paeth
Svar:
Jeg tror at stegetiden passer fint, for en and på godt 3 kg. Hvis du er i tvivl kan du bruge et stegetermometer - ca.75 grader, så er kødet mørt.
Du kan også prøve at stikke i låret - kødsaften må ikke være blodig.
mvh
Dorthe
opskrifter.dk
08/11-2007 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
hvordan laver man den bedste mortensand
Svar:
Vi har denne opskrift, som jeg kan anbefale...
Mvh.
Martin
Opskrifter.dk
18/10-2007 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Er langtidsstegt andesteg et udtryk man bruger i kokkeverdenen, eller er det 'indeforstået' at man langtidssteger den når man er kok? er udtrykket langtidsstegt and et der findes i kokkebogen?
Svar:
Kære bruger
Man bruger i stor grad udtrykket i kokkeverdenen, og restauranter ynder da også at tilberede kød over lang tid, da den ekstra tid man bruger, giver gode resultater i sidste ende.
Kødet opnår en helt anden saft og kraft, når det bliver tilberedt over et langt stykke tid ved svag varme.
Udtrykket langtidsstegt and findes ikke i Kokkebogen, og ikke alle kokke har tid og kræfter til at tilberede over lang tid - det samme gælder vist den almene mand/kvinde i køkkenet.
Mvh.
Martin
Opskrifter.dk
12/03-2007 af Opskrifter.dk
Få rabat på dine køb – og tjen hurtigt dit medlemskab ind
Kommunikér direkte med andre medlemmer
Se live streams med kokke ”in action”
Få førsteret til åbne og gratis arrangementer
Få eksklusiv adgang til VIP arrangementer
lignende opskrifter
Final Exam Relief
Hæld rom og likør i et collinsglas næsten fyldt med isterninger. Rør og fyld op med ligeli...
Couscoussalat
Couscoussalat Couscous har en rigtig smuk tekstur, der gør det til en ideel ingrediens i...
Tebirkes
Sådan laver du tebirkes Varm mælken til den føles lun, når du mærker den med lillefingeren...