Video: Stegt and med svesker og hjemmelavet rødkål
Stegt and med svesker og hjemmelavet rødkålKøkken:
Ingredienser:
Dansk
14
Tilberedningstid
45 minutter
Arbejdstid
3 timer 0 minutter
Antal personer:
-
0.5 stk Frisk rødkål
-
50 gram Smør
-
5 deciliter Tranebærsaft
-
2 deciliter Rødvin
-
1 deciliter Balsamico
-
0.5 deciliter Sukker
-
0.5 stk Appelsin
-
1 stk Kanelstang
-
1 stk hel and
-
10 stk Sveske
-
1 stk Æbler
-
2 deciliter Tranebærsaft
-
2 deciliter Rødvin
-
16 stk Sveske
Stegt and med svesker og hjemmelavet rødkål
Start med at hakke rødkålen fint. Smelt dernæst smørret i en stor gryde over middel varme. Svits det hakkede rødkål i 2 min. Tilsæt bærsaft, rødvin, balsamico, sukker, appelsinskiver og kanelstang. Lad det simre til kålen er mør, og næsten al væden er fordampet, ca. 1 time. Fjern efterfølgende appelsinskiverne. Smag rådkålen til med salt og peber.
Forvarm ovnen til 225 grader varmluft. Placér anden på en rist i en bradepande, og skær æblet i både. Put bådene samt halvdelen af sveskerne ind i anden som fyld. Krydr dernæst anden med salt og peber. Steg anden i 25 min. på denne temperatur. Skru herefter ovntemperaturen ned til 175 grader varmluft, og steg anden i yderligere 75 minutter.
Imens hældes resten af bærsaften samt de resterende svesker i en gryde. Kog det over middel varme, til sveskerne har absorberet næsten al væden, ca. 10 min. Når anden er færdig, skal anden dækkes til med folie og lægges ned på et fad. Hæld fedtet (eller kun noget af fedtet) fra andens stegning i en gryde sammen med vinen. Bring det i kog, og hæld det sammen med de kogte svesker. Lad herefter saucen simre i ca. 5 min.
Skær anden ud, efter den har fået lov til at hvile lidt, og server den på et fad. Som tilbehør serveres sveskesauce og rødkål.
Velbekomme!
Tips
En god flæskesteg vil også passe rigtig godt til denne ret som erstatning for anden.
Andre opskrifter
Har man ikke en hel and, så kan et stegt andebryst også være rigtig lækkert at nyde sin rødkål og sveskesauce til.
Spørgsmål:
Jeg har som barn fået halve æbler med ribsgele i. Som jeg ser det er æblerne måske kogt i en sukkerlage. Kan du hjælpe mig med en opskrift på det. På forhånd tak. Lone
Svar:
Du koger en sukkerlage med ca.1 l.vand og 5 dl.sukker.
Så skræller du de æbler du skal bruge, skærer dem halvt over og fjerner kernehuset - men lad dem ikke ligge for længe, så bliver de brune.
Så lægger du æblerne ned i den kogende sukkerlage med en hulske, og holder øje med dem mens de koger, de skal have ca.10 min. - det afhænger af hvilke æbler du bruger.Hvis de koger for længe bliver det til mos. Du skal kun koge et lag ad gangen, og du kan sagtens koge æblerne i god tid før middagen, og så opbevare dem i lagen i køleskabet.
mvh
Dorthe
Opskrifter.dk
23/12-2006 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Skal æble være sødt eller syrt? Hvis anden er 3 kg hvor, lang tid skal den så være i ovnen?
Svar:
Brug madæbler ( syrlige)
Brug stegethermometer til 70 grader. det giver det bedste resultat.
mvh
Tomas
opskrifter.dk
23/11-2006 af Opskrifter.dk
Få rabat på dine køb – og tjen hurtigt dit medlemskab ind
Kommunikér direkte med andre medlemmer
Se live streams med kokke ”in action”
Få førsteret til åbne og gratis arrangementer
Få eksklusiv adgang til VIP arrangementer
lignende opskrifter
Couscous med rosiner, pinjekerner og forårsløg
Bring bouillon og salt i kog i en gryde og sluk så for varmen. Rør med det samme couscous...
Mini pizzasnegle med grønt fyld
Sådan gør duRør gæren ud i lunkent vand med sukker og olie.Tilsæt salt og mel lidt ad gang...
Kantareller med fløde og pasta
Kantareller med fløde og pasta Kog pastaen så det er klar, når kantarellerne er f...