Julefrokosten - historien bag

Det hele startede med...

Julefrokosten, som vi kender den i dag, kan spores tilbage til 1946. Vi forbinder i dag julefrokosten med store mængder mad og ikke mindst rigelig med våde varer, men oprindeligt var det ikke sådan.

Oprindeligt blev der slet ikke budt på frokost. Chefen på arbejdspladsen indkaldte medarbejderne d. 24. december og bød allernådigst på et glas portvin. Andre gange et stykke kransekage. Her fik de ansatte også mulighed for at ønske hinanden en god jul. Denne festivitas blev naturligvis først afviklet, når medarbejderne var færdige med deres arbejde. Den fungerede som en afslutning på årets strabadser, lige inden man gik på juleferie. De ansatte var ikke vant til at mænge sig med ledelsen, og mange stod og trippede og ville bare hjem til familien og julemaden.

Et lille glas blev til mange

Den egentlige fest, som en julefrokost som regel udvikler sig til i dag, kan spores tilbage til en julefrokostsang fra 1946. Den lyder sådan her:

Den sidste Dag forinden Jul

Vi samles omkring bordet

Vi har spist vor medbragt Sul

og vil nu tage Ordet:

En Vise vil vi synge, som sikkert høres viden om,

først vi bruger Røsten

saa vi slukker Tørsten

Melodi: Højt fra træets grønne top

Dette er ét af syv vers. Verset fortæller en del om, hvordan julefrokosten blev afviklet dengang. Den blev holdt d. 23. december, og medarbejderne måtte selv medbringe maden. Om det var et sammenskudsgilde, eller om folk medbragte deres egne madpakker, fortæller sangen os ikke. Men tørsten blev slukket, og det var højst sandsynligt ikke i vand.

Hvordan kom vi fra et lille glas portvin på chefens kontor til en egentlig drukfest, som julefrokosten mest er kendt for at være i dag?

De våde varer begyndte at blive en del af julefrokosten i slutningen af 40’erne. Men slet ikke i samme grad, som det senere har udviklet sig til. Julefrokosten blev først rigtig fugtig i løbet af 60’erne og 70’erne. En film fastslog i 1976, hvad den årlige sammenkomst havde udviklet sig til. Filmen hed naturligvis ’Julefrokosten’ og viste med Preben Kaas i hovedrollen, hvordan kolleger festede til den store guldmedalje ved årets julefrokost. Filmen fungerede tilsyneladende som inspiration for mange, for efter, at den udkom, kom der et stort boom i julefrokostkonceptet.

Tidligere, da det var en relativ ny tradition, var det helt usædvanligt, at man udjævnede hierarkierne, og direktøren sad og spiste med medarbejderne. I dag er julefrokosten i mange firmaer årets højdepunkt, og der hvor man kan slå sig løs og slippe hæmningerne. Når der kommer alkohol på bordet, skabes der et rum for i højere grad at gå ind i hinandens privatsfærer. Der bliver ofte sagt nogle sandheder og lige præcis af den årsag, er der mange ledere, som ikke bryder sig om at deltage i festen. Julefrokost får en til at tænke på fest, alkohol, mad, flirteri og måske utroskab, og mange af os skal nok også deltage i en eller flere af disse våde fester her i år.

Tendensen vender

Der er dog en tendens på vej, der meget sandsynligt vil påvirke måden, vi afholder julefrokoster på fremover. Vi lever i et videnssamfund, og flere af os vil hellere snakke og skabe gode relationer end at drikke os fra sans og samling. Der betragtes også en tendens til mere omtanke. Det, der sker til julefrokosten, bliver ved julefrokosten. Man kan ikke bare bryde de normale sociale kodekser og gøre, hvad man vil, uden at nogen vil huske det om mandagen.

Måden, vi spiser på i julen, har også ændret sig en del. Tilbage i 1600-tallet var grøden for eksempel en forret og ikke en dessert, som vi kender den i dag. Og stegen juleaften var gåsesteg og ikke andesteg. Men det er en anden historie, som vi må tage en anden gang.

God julefrokost 😊