Kend dine gryderetter
Hvorfor hedder de, som de gør?
En beskrivelse af 4 kendte retters navne
Du kender sikkert de gamle klassiske retter som skipperlabskovs og bøf Stroganoff. Men ved du hvorfor de hedder, som de gør?
Her får du historien om nogle af de velsmagende gryderetter. Så har du fun facts, næste gang du er til et middagsselskab.
Retten hed til at starte med blot labskovs. Den var kendt i Danmark, England, Norge og Nordtyskland, men hvor den oprindeligt opstod, er der uenighed om. Ingen vil rigtig stå ved den. I den norske ordbog kan man læse, at retten kommer fra England. Det samme mener man i Tyskland. Englænderne mener derimod, at Skipperlabskovs er en nordisk ret. Og i Danmark menes der, at den kommer fra Nordtyskland.
Ordet Labskovs beskriver retten. I Tyskland er ’labskaus’ et gammelt ord for stuvning, og på norsk betyder det sammensurium. Det er en form for kartoffelgrød med salt eller sprængt kød. Netop det salte kød var grunden til at retten fik tilføjet skipper. Skipperlabskovs var praktisk at have med til søs, da det salte kød kunne holde længe.
Den engelske lobscouse kaldes også for poor mans dish. Det var altså fattigmandskost til at starte med. I slutningen af 1800-tallet løftede restauranten Nimb i Tivoli som de første retten op på et højere niveau, og i 1920’erne kunne man bestille en luksusudgave af skipperlabskovs på flere restauranter.
I Rusland har det været en tradition blandt kokke at opkalde en ret efter deres arbejdsgiver.
På den baggrund fik bøf Stroganoff sit navn. Stroganoff-familien opbyggede sin formue på handel og landbesiddelse, og var i flere århundreder blandt Ruslands allerrigeste.
Det menes, at retten blev til under Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet, hvor et medlem af Stroganoff-familien var udstationeret i det kolde Sibirien. Hans kok stod en dag med bundfrosne kødrationer, der er meget svære at arbejde med. Han blev nød til at skære kødet i meget tynde skiver, præcis som vi kender det fra retten i dag.
Retten blev så god, at den blev taget med tilbage til Rusland, hvor den blev udbredt. Efter Første Verdenskrig var det Englands tur til at lære den lækre gryderet at kende, og efter Anden Verdenskrig tog de amerikanske soldater retten med sig hjem til USA. Retten er altså blevet udredt med krigene.
Endnu en ret med et mærkeligt navn er benløse fugle. Retten har intet med fjerkræ at gøre, men laves faktisk af okseinderlår. Der er flere forklaringer på, hvorfor fuglen så optræder i navnet. Et bud er, at de bankede stykker inderlår ligner fjerkræ, efter at de har fået en tur med hammeren og er blevet rullet sammen om fyldet. Et andet bud er, at retten tilberedes, som man i sin tid tilberedte kyllinger og duer, hvor man svøbte dem med spæk eller bacon og fyldte dem med persille eller fars.
Benløse fugle kan spores tilbage til 1600-tallet i hele Europa, hvor der er forskellige navne, men som alle refererer til fugle. På tysk, belgisk og fransk hedder retten fugle uden hoveder (fransk: voisin sans tete), mens den i England kaldes veal birds (kalvefugle) eller beef olives. Olives betyder i denne sammenhæng ikke oliven, men er i stedet et lån fra det franske; alouette (lærke).
Benløse fugle var oprindeligt udbredt blandt det bedre borgerskab.
Som med skipperlabskovs, beskriver navnet på den franske gryderet Coq au vin, også selve retten. Navnet betyder hane i vin, og er en traditionel simreret fra det franske landkøkken. Retten kan laves i flere variationer, og får navn derefter f.eks. coq au blanc og coq au champagne, hvor rødvinen udskiftes.
Det siges, at retten er blevet opfundet på baggrund af en berømt tale af Kong Henri IV, der regerede i Frankrig fra 1367-1413. Han sagde “A chicken in every pot”, og lovede med det velfærd for alle. Rige og fattige skulle behandles ens. Han var dog ikke klar over, at hans udtalelse ville danne grundlag for en berømt ret.
En anden teori er at retten stammer helt tilbage fra Julius Cæsars tid. Hanen var et symbol på tapperhed for gallerne. Under en romersk belejring sendte en gallerhøvding en hane til Cæsar for at vise ham, at gallerne aldrig ville give op. Cæsar hånede gallerhøvdingen ved at sende hanen tilbage igen, nu tilberedt som en lækker ret; Coq au vin.
I dag laves retten oftest med kylling, og altså ikke hane, som navnet antyder.
Næste gang du skal servere skipperlabskovs, bøf Stroganoff, coq au vin eller benløse fugle, så husk at fortælle dine gæster historien bag retten😊
