Video: Gulerodsboller
GulerodsbollerKøkken:
Ingredienser:
Dansk
8
Tilberedningstid
2 timer 0 minutter
Arbejdstid
20 minutter
Antal personer:
-
250 gram Gulerod
-
5.5 deciliter Vand
-
50 gram Gær
-
2 spsk Olie
-
1.5 deciliter Solsikkekerne
-
1 kg Hvedemel
-
0.5 tsk Bordsalt
-
1 stk Æg
Sådan laver du gulerodsboller
Riv gulerødderne groft.
Opløs gæren i lunkent vand.
Alle ingredienserne til dejen blandes og æltes godt.
Dejen hæver lunt og tildækket med et viskestykke over i ca. 1 time.
Formes til boller og fordeles på plader. Efterhæver 20 min.
Bollerne pensles med æg og bages ved 210°C i 20 min.
Gulerodsboller - gode til morgenmad og madpakke
Måske lyder revet gulerod i boller som en mærkelig sammensætning, men det er lige indtil, at man har prøvet denne opskrift. Der kommer lækre, saftige boller ud af det. Du også prøve en af vores andre gode opskrifter på boller.
Savner du gode idéer til madpakken?
Hvad med at lave en god pastasalat til gulerodsbollerne eller noge lækre frikadeller? Så bliver energiniveauet holdt oppe hele skole- eller arbejdsdagen.
Spørgsmål:
Jeg vil gerne vide om man kan tilsætte yoghurt i stedet for noget af vandet i denne opskrift? For at gøre bollerne bløde og saftige i længere tid.
Svar:
Det kan du sagtens, du må prøve dig lidt frem med mængden: Hvis du tilsætter f.eks.1 dl yoghurt, kan det godt være at du skal bruge en anelse mere vand end 4½ dl, men sådan er det altid når man bager, for det afhænger også af hvor meget væske der er i gulrødderne eller hvor tørt dit mel er. Derfor er det altid en god idé at holde lidt af melet tilbage - det er bedre at dejen er lind end hvis den er for tør.
Men prøv også at læse de tidligere spørgsmål til denne opskrift; der er også en bruger der har tilsat hytteost og rugmel.
mvh
Dorthe
opskrifter.dk
02/04-2008 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Hvis man tilsætter hytteost til disse boller, bliver de mere saftige og holder sig i længere tid. Man kan med fordel erstatte grahamsmelet med Rugmel for at få nogle endnu grovere boller.
Svar:
Hej , tak for det tip , det føjer vi til opskriften, Tak
Mvh Tomas
opskrifter.dk
21/03-2008 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Kan man evt. erstatte noget af melet med havregryn? Og i så fald, hvor meget?
Svar:
Det kan godt lade sig gøre - men for at bollerne ikke bliver for tørre, skal du kun erstatte 1/4 del af hvedemelet med havregryn.
Mvh.
Martin
Opskrifter.dk
02/03-2008 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Kan jeg lade dejen stå i køleskabet til næste dag ?
Svar:
Ja - men så skal vandet ikke lunes, og du skal bruge mindre gær til kold hævning - ca.det halve - altså 25 g i denne opskrift.
Bollerne skal stadig efterhæve i 20 min.efter de er formet.
mvh
Dorthe
opskrifter.dk
27/10-2007 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Goddag, Jeg er studrende og har to dage om ugen, hvor timerne forløber sig fra 8.00-17.00. Jeg har svært ved at finde på frokost ideer, da maden jo kommer il at ligge i 4/5 timer, før det skal spise og så er rugbrødsmadder ikke det mest lækre. Desuden skal det gerne være nemt, hurtig og billigt at lave, og selvfølgelig gerne mættende. Mvh Alexander
Svar:
Du kan tage nogle grovboller med til din frokost - men uden noget på, så bliver det ikke så "smattet".
Tilbehøret kan ud så have ved siden af - det kan f.eks.være hårdkogt æg med skal, tomat, agurk, gulerødder som er skrællet og skåret i stave, radiser og blegselleri. Du kan også skære ost i stænger og spise til grovbollen.
Vil du gerne have kødpålæg, kan du lægge det sammen med et lille køleelement, eller købe en madkasse med indbygget køleelment - det er til at få til en rimelig pris.
Her er et forslag til gode madboller.
mvh
Dorthe
opskrifter.dk
21/09-2007 af Opskrifter.dk
Spørgsmål:
Ja, jeg tænkte bare, hvor mange er denne opskrift beregnet til? Er det til eftermiddagskaffe? Og hvor mange stk. får man pr. portion?
Svar:
Der bliver ca. 2 boller pr. portion.
mvh
Tomas
opskrifter.dk
24/07-2006 af Opskrifter.dk
Få rabat på dine køb – og tjen hurtigt dit medlemskab ind
Kommunikér direkte med andre medlemmer
Se live streams med kokke ”in action”
Få førsteret til åbne og gratis arrangementer
Få eksklusiv adgang til VIP arrangementer
lignende opskrifter
Spinat med pinjekerner
Skyl spinaten og lad bladene være fugtige. Steg spinaten i en stegegryde til den krøller,...
Torsk med champignon
Forvarm en gryde og svits det hakkede løg i olien. Tilsæt tyndtskårne champignon og svits...
Vanille proteindrik
Alle mælkeprodukter piskes sammen og derefter piskes æg deri. Det smages til med vanilie o...