Video: Græskargnocchi med tomater
Græskargnocchi med tomaterKøkken:
Ingredienser:
Italiensk
10
Tilberedningstid
1 timer 0 minutter
Arbejdstid
1 timer 0 minutter
Antal personer:
-
400 gram Blommetomater
-
400 gram Græskar
-
1 stk Æg
-
250 gram Durummel
-
3 tsk Salt
-
60 gram Smør
-
1 bdt Frisk salvie
-
150 gram Pecorino ost
-
4 spsk Olivenolie
-
4 spsk Friskkværnet peber
Græskargnocchi med tomater
Start med at skrælle græskarret.
Fjern derefter dens kerner og kød, og vask det efterfølgende i koldt vand.
Skær græskkaret i mindre både, og vend dem i 2 spsk. olivenolie, 1 tsk. salt og lidt friskkværnet peber.
Læg græskarstykkerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem få 25 minutter i en ovn med 200 grader varmluft.
Efter 25 minutter tages bagepladen med græskarstykkerne ud af ovnen.
Læg græskarstykkerne på et fad og læg blommetomaterne, som du har skåret i halve, på den varme bageplade med bagepapir.
Dryp 2 spsk. olivenolie og 1 tsk. salt over tomaterne, og sæt temperaturen i ovnen ned på 100 grader varmluft.
Bag tomaterne i 45 minutter.
Sæt en stor gryde med letsaltet vand over, og lad vandet koge.
Mos græskarrene med en gaffel eller en kartoffelpresser, og bland de mosede græskar sammen med æg, 1 tsk. salt og durummel i en skål.
Ælt dejen forsigtigt og vær opmærksom på den ekstra mængde mel, hvis du ønsker at tilføje.
Dejen skal blot samles og ikke være for tør.
Drys mel på køkkenbordet, og tril dejen ud i lange fingertykke pølser.
Skær dem efterfølgende i små og ensartede stykker på ca. 5 cm.
Giv dem eventuelt nogle riller ved at lade dem trille over en gaffel.
Drys mel over gnocchierne, så de ikke klistrer, og læg dem alle sammen på en bageplade med bagepapir.
Kog gnocchierne i gryden med det letsaltet vand, og tag dem op, når de kommer op til overfladen.
Melet vil forsvinde fra gnocchierne, når de koger i vandet.
Smelt smørret i en stor pande og kom små stykker af salviebladene i.
Lad panden stå under varme, indtil smørret bliver lidt brunet.
Vend 50 gram friskrevet pecorinoost i, og vend dernæst også de færdige gnocchi og ovnbagte tomater i.
Servér retten med friskrevet peber og pecorinoost.
Velbekomme!
Et godt tip
En god tomatsauce eller pesto vil også fungere rigtig godt til dine gnocchier. Det gælder ligeledes mange andre pastasaucer, som du roligt kan eksperimentere med.
Riller sørger for, at saucen hænger bedre ved, men hvordan gnocchierne skal se ud, det er helt op til den enkelte.
Durummel kan erstattes af almindelig hvedemel.
Andre græskaropskrifter
Hvis du ikke kan få nok græskar, så er der godt nyt. Vi har en masse andre lækre græskaropskrifter, hvor en hokkaido også nemt vil kunne erstatte græskarret. De er græskarrisotto og pasta med pancetta og græskar.
Hvis du derimod er mere en bagertype, så er græskarboller sikkert noget for dig.
Få rabat på dine køb – og tjen hurtigt dit medlemskab ind
Kommunikér direkte med andre medlemmer
Se live streams med kokke ”in action”
Få førsteret til åbne og gratis arrangementer
Få eksklusiv adgang til VIP arrangementer
lignende opskrifter
Frisk pasta
Frisk pasta med pastamaskineStart med at hælde melet ud på dit køkkenbord og saml melet så...
Tunfrikadeller i ovn
Sådan laver du tunfrikadellerNår du skal lave tunfrikadeller, skal du starte med at forvar...
Monikas muffins
Først piskes smør og sukker godtSå kommes æggene i en efter en også resten kommes i.Bages...