Risengrødens Historie
Fra fin spise til hverdagskost
Risengrød og Risalamande - historie...
Tilbage i 1800-tallet var grød en hverdags spise for de fattige og for bønnerne. Det mættede godt og var let og billigt at lave. Grøden blev som oftest lavet af byg eller havre og vand. Hvis det skulle være festligt, blev den lavet på mælk i stedet.
Ris var dengang en dyr import vare og derfor var risengrød forbeholdt de rige. Da ris i løbet af 1900-tallet blev billigere, og derved blev til noget alle kunne købe hos købmanden, fandt de rige på noget nyt - Risalamande. Rygtet siger at det var en kok på D’Angleterre der en sen nat fandt på opskriften, da han ikke syntes han kunne servere risengrøden til de fine, adelige gæster.
Mandler var dengang, ligesom ris, en dyr import vare og var samtidigt en særlig specialitet man kun kunne købe ved juletid. Man puttede hakkede mandler i risengrøden for at gøre den mere eksklusiv. Her opstod traditionen med at putte en hel mandel ned i grøden. At finde mandlen var et varsel om lykke. Senere begyndte man at give en mandelgave til den der fandt den hele mandel. Den tradition kommer fra Frankrig. Her gemte man i stedet for en mandel, en bønne i en særlig helligtrekonger kage og den der fandt bønnen, fik lov at være konge for en aften.
I dag spiser vi risengrød i juletiden. Vi serverer det toppet med kanelsukker og en smørklat. Blandt andet i nissebanden synger nissen Lunte ”risengrøden venter på en smørklat smør, på”. Risengrøden er nemlig nissens yndlingsspise, men hvorfor er den egentligt det? I gamle dage så man på gårde, nissen som en husgud, man var lidt bange for. Derfor behandlede man nissen med den største respekt og han skulle derfor have den fine risengrød med smør på. Hvis man ikke behandlede nissen godt, ville den nemlig gøre forfærdelige ting. Nissen kunne finde på at lade din bedste malkeko stikke af eller dreje halsen om på den. I dag er nissens hævn, hvis den ikke får sin grød, ikke helt så forfærdelig, men mere uskyldige drillerier – deraf kaldenavnet ”Drillenissen”.
Så risengrøden opstod i det danske bedre borgerskab og var ikke allemandseje, som det er i dag.
I dag bliver risengrød forbundet med juletid og er ikke længere noget kun forbeholdt de rige.
Velbekomme og God jul!
