Pinse

09/06-2026


Introduktion

Hvad spiser man egentlig i Pinsen, spørger mange sig selv om hvert år, når vi nærmer os højtiden. Det skyldes to ting: 1) at der ikke eksisterer særlig tydelige madtraditioner inden for Pinsen og 2) at der til gengæld eksisterer en ret kraftig tradition om at holde Pinsefrokost sammen med ens nærmeste. Det er jo lidt et sjovt paradoks.

 

Egentlig er det underordnet at tale om traditioner i så alvorlig en tone, for der er heldigvis ikke noget madpoliti, som kommer og banker på din dør, hvis du ved en fejl skulle komme til at servere koldskål i november, eller hvis du glemte at servere sild til påske. Det er jo bare noget, vi har vedtaget i fællesskab - heldigvis.


Men ved du egentlig, hvad der ville ske, hvis der nu var et madpoliti, og du kom til at bryde reglerne? Du ville selvfølgelig komme i “liv-retten”, høhø.

 

Nå, spøg til side - Vi har forfattet denne tekst for at give dig et nemt og hurtigt overblik over, hvad du helt frivilligt kan vælge at servere for dine gæster, hvis du står for årets pinsefrokost.


Mad i Pinsen 

Når vi tidligere hævdede, at der ikke var særligt skarpt optrukne regler for, hvad man spiste i pinsen, er det naturligvis en sandhed med modifikationer. For der er åbenbart en årstidsbetinget tendens til, at vi i disse måneder gerne vil nyde havets rigdom, når vi skal dække op. Til påske er det både sild og fiskefilet, som finder vej til bordet - og til Pinse er der trods alt også en lille tendens til, at fisken finder sin vej til bordet.

 

Så det er vores forslag naturligvis også mærket af - og hvem ved, måske er der ved at forme sig en madtradition for Pinsen her i Danmark?


Ikke desto mindre vil vi varmt anbefale dig at lave vores fiskefrikadeller, og eventuelt også en dejlig tunmousse, som du kan servere sammen med en rucolasalat, rygeost og hjemmelavet remoulade. På den måde går du i hvert fald ikke galt i byen - og det må du citere os for. 


Vi håber, du fik noget ud af at læse med her, og du skal i hvert fald være velkommen til at surfe rundt på vores side for at finde yderligere retter, som du synes, skal indgå i din Pinsemenu. Tak, fordi du læste med - og god Pinse!