Europas køkkener

17/04-2026


5 lækre opskrifter fra Europas køkkener - Italien, England, Frankrig, Spanien, Ungarn...


66% af danskerne stemte i går til EU-valget den 26. maj 2019. 10 % flere end ved sidste EU-valg. Det skal fejres!


Her på Opskrifter.dk fejrer vi det ved at dykke ned i 5 forskellige europæiske nationalretter. Det er alle retter, vi på den ene eller anden måde har taget til os, her i Danmark. Det er dog mest de sydeuropæiske lande, der har vundet danskernes madhjerter.


Det mest populære køkken er det italienske. Det er et køkken vi er meget begejstrede for her i Danmark, både på take away fronten og som hjemmelavet mad. Det er især pizzaen, der er populær herhjemme, men også italiensk is og deres nationalret Spaghetti Bolognese er populære retter.


Det engelske køkken er ikke rigtig nået ind over de danske grænser. Men en ret der er populær, især blandt børn i Danmark, og som ofte udgør 1 af 3 børneretter på restauranternes menukort, er den engelske ret Fish’n’chips. I England blev Fish’n’chips førhen, ofte serveret i avispapir. Det er dog sjældent i dag på grund helbredsmæssige årsager!


Frankrig er det næststørste land i Europa parlamentet. Deres køkken er også et populært køkken her i Danmark. Det er blandt andet croissanter, baguettes, vine og oste, der har vundet indpas i de danske køkkener. Frankrigs nationalret er Coq au vin som laves på flere forskellige måder, alt efter hvilken vin der benyttes, og hvor i Frankrig man bor.


Spanien er et af danskernes foretrukne feriedestinationer, så der er ikke noget at sige til, at de spanske delikatesser er blevet en del af det danske køkken. Det er især tapas og Paella der har fundet vej til de koldere breddegrader.


Ungarn, som er et af de mindre lande repræsenteret i EU, er på madområde mest kendt for deres nationalret Gullasch, som i sin tid blev tilberedt i en kedel over bål.


På opskrifter.dk kan du finde mange flere spændende europæiske retter, desserter, kager og drinks. Go’ fornøjelse!