Er du også vild med pasta? Så er du ikke den eneste. Pasta stammer fra Italien, som de fleste nok ved, men var du klar over, at ordet “pasta” faktisk er det overordnede navn til at beskrive de forskellige typer, der findes? Her i Danmark er spaghetti, penne og makaroni nok nogle af de mest kendte pastatyper, men der findes faktisk flere hundrede slags.
Som bonusinfo har pasta sin helt egen mærkedag - nemlig den 25.oktober. Heldigvis smager pasta godt året rundt.
Smagfulde pastaretter til aftensmad
Nogle mennesker forbinder måske pasta med billig SU-mad, men der skal faktisk ikke så meget til at skabe et udsøgt pastamåltid. En klassiker i mange hjem er uden tvivl pasta med kødsovs, som er elsket af små som store. Retten kan laves på flere forskellige måder, hvilket aldrig gør den kedelig og forudsigelig.
En anden opskrifter, der er værd at prøve selv at lave, er selvfølgelig den traditionelle italienske pasta carbonara. Du har måske fået den serveret på restauranter, men den er egentlig ret simpel at kokkerere derhjemme.
Endelig bør du også kigge på vores opskrift på pasta med rejer, der især egner sig til at blive spist i det lune sommerhalvår. Retten vil blive ekstraordinær lækker, hvis du kan få fat på nyfangede rejer fra en fiskebutik, men du kan selvfølgelig også anvende købte rejer på pose fra et supermarked.
Godt alternativ til den klassiske madpakke
Synes du også, at det er lidt kedeligt i længden med rugbrødsmadder til frokost? Det er du helt sikkert ikke alene om. Du kan nemt skifte rugbrødet ud med pastaretter, der kan spises kolde, og som stadig er fulde af smag.
Vil du gerne have kød med i madpakken, så er denne nemme pastaret et godt bud - skinke er nemlig én af ingredienserne. Du kan også vælge en version med pesto, som leder tankerne mod Italien. Det er vigtigt at understrege, at begge opskrifter nemt kan laves uden kød, hvis du foretrækker en vegetarisk udgave.
Du kan finde mange flere appetitvækkende pastaretter i vores store opskriftsdatabase her på hjemmesiden.
Velbekomme.