Brunch

11/10-2025


Inspiration og 6 lækre opskrifter til din næste brunch...


Ferien er slut. Og for de fleste af os betyder det, at hverdagen er indtruffet igen med arbejde og studier, der skal passes. Men det hele behøver slet ikke være så hverdagsagtigt. Hvis du er så heldig at have nogle fridage i løbet af ugen, kan du måske invitere venner og bekendte på brunch? For de fleste af os er brunch desværre kun noget, vi kan glæde os til i weekenden. Men til gengæld skal den også nydes i fulde drag!

 

Men først, lidt om brunch. Dette måltid stammer fra England. Ordet ’brunch’ er sammensat af det engelske ord for morgenmad ’breakfast’ og frokost ’ lunch’. Som navnet antyder, så nydes brunch ofte som et alternativ til både morgenmad og frokost. Dvs. ofte på weekenddage nyder man brunch med venner og familie i stedet for morgenmad og frokost. Brunch kan typisk bestå af noget frugt, yoghurt og juice kombineret med noget lidt tungere såsom bacon og æg. Ved siden af dette serveres der også ofte noget sødt såsom pandekager eller kage.

 

Her på Opskrifter.dk har vi nogle idéer til, hvordan du serverer en lækker brunch. Er det første gang, du skal smage brunch eller måske servere det for dine gæster, er disse forslag oplagte bud.

 

En vigtig del af brunch består af noget let fisk. Vi foreslår denne opskrift på laksemousse.

 

På et godt brunchbord skal man altid huske noget godt brød. Det kan være en kombination af rugbrød og boller, alt efter hvad du har lyst til. Her er opskriften på gode boller med gulerødder.


En god brunch indeholder ofte røræg og bacon. Det er sådan en god kombination med de andre retter. Prøv denne opskrift på bacon med røræg.

 

Der skal også drikkevarer til. En god nypresset juice eller en frisk smoothie hældt i små glas er altid en sikker vinder. Prøv denne Smoothie med bær.

 

Pandekager eller et stykke kage som den søde afslutning er prikken over i’et. Prøv disse amerikanske pandekager med havregryn eller vores muffins med hvid chokolade og bær.

 

Vi ønsker dig rigtigt god fornøjelse med opskrifterne, og velbekomme!