5 lækre opskrifter på et sundt aftenmåltid...
I en travl hverdag må det gerne være nemt, når der skal aftensmad på bordet. Det gælder i høj grad, når vi efter julen og nytårets fester og masser af mad begynder på en frisk igen i januar. Men selvom det skal være nemt, er det stadig vigtigt at bevare en generelt sund hverdagskost og samtidig kunne nyde gode, velsmagende hjemmelavede måltider.
Heldigvis findes der masser af gode opskrifter på lækker hverdagsmad, der ikke tager alverdens tid at forberede. Her får du 5 ideer til nem, sund aftensmad for hele familien.
Sund aftensmad med kylling
Kylling er sundt og simpelt, og kan bruges på utallige måder, uanset om du er til eksotisk eller mere traditionel mad.
Prøv fx denne opskrift på madpandekage-fyld med kylling og grøntsager eller en klassisk omgang kylling i karry. Gryderetter kan også let laves i større portioner, så der er hurtig aftensmad til dagen efter.
Lækre hverdagsretter med fisk
Vidste du, at Fødevarestyrelsen anbefaler at spise fisk mindst to gange om ugen? Fisk smager nemlig ikke bare skønt, men indeholder også sunde fiskeolier og vitaminer. Og med det store udvalg af forskellige fisk, er der rig mulighed for at finde en opskrift, der falder i familiens smag.
Skal det være nemt, så prøv denne opskrift på laks på krydret spinat. Og hvis der er børn i huset, så er ovnstegte fiskefileter også altid en sikker vinder.