Vin - Soucherie Coteaux du Layon Patrimoine

Reklame

Vin - Soucherie Coteaux du Layon Patrimoine

158 DKK

Brug rabatkode: OPSKRIFTER



Køb på website  
Reklame

Vinhus: Château Soucherie, Loire, Frankrig, Type: Dessertvin


Vin - Soucherie Coteaux du Layon Patrimoine

Fra Château Soucheries historiske 28 hektar ejendom vokser bl.a. Chenin Blanc, der udgør hele indholdet i denne ædelsøde dessertvin. Druerne er høstet sent, og de som ligger i de fugtigste områder tættest på Loire-flodens løb angribes årligt af eftertragtet ædelråd, der medfører en udtørring af druerne og i denne proces en berigelse af aromaen samt forøgelse af sukkerkoncentrationen og smagsintensiteten.


Vinens aromaprofil er følgeligt enormt kompleks, koncentreret og balanceret med noter af kandiserede citroner, abrikoser, mango, pomerans, trøffel og kardemomme. På tungen udviser den endvidere en olieret fedme og sødme, som meget vel kunne blive for meget, havde det ikke været for den samtidigt ranke syre og dens opkvikkende præg på den lange og frugtfyldte eftersmag.


Soucherie Coteaux du Layon er intet mindre end et storslået match, når det kommer til cremede og blå oste og til isdesserter med frugt og lys chokolade. Selv til mørkere og mere intense desserter, hvor sommelierer anbefaler søde rødvine, kan den i kølvandet på et stort måltid udgøre et forfriskende og velfungerende alternativ. Servér ved 8-10 grader nu eller om 15 år.


Château Soucherie

Château Soucherie er et af de smukkeste små vinslotte i Frankrig. Fantastisk smuk og klassisk arkitektur og beliggende mellem vinmarkerne på skråningen mod floden Layon. Her lige syd for byen Angers og langs med Loire-dalen finder man et unikt terroir for især Chenin Blanc, men også for Cabernet Franc i Anjou. I dag står Roger Beguinot i spidsen for Soucherie, med den unge Thibaud Boudignon som ansvarlig for Soucheries overgang til 100% økologisk drift.

De 36 hektar er hovedsageligt beliggende i Coteaux du Layon, Anjou og en smule i Savennieres. Château Soucherie hører i dag til den absolutte elite i dette lille kultområde.

Når du er inde på en opskrift du kan lide, kan du klikke på på den ønskede dag. For at fjerne en opskrift, kan du klikke på opskriften igen.

  • mandag
  • tirsdag
  • onsdag
  • torsdag
  • fredag
  • lørdag
  • søndag