Jul - And - langtidsstegt

17/01-2021

Køkken:

Type:

Tilberedningstid:

Arbejdstid:

Antal ingredienser:

Dansk

Hovedret

30 minutter

6 timer 30 minutter

5



Fremgangsmåde:

Rens anden, gnid den ind og udvendig med salt og peber. Fyld anden med æblebåde og svesker. Luk hullet ved fyldningen med en kødnål. Indstil din ovn til 130°C.

Læg en rist over bradepanden. Læg den klargjorte and med brystsiden nedad på risten i bradepanden. Hæld ca. en liter vand i bradepanden. Sæt den i ovnen.

Lad den stege sådan i ca. 4 timer. Vend anden og lad den stege videre med brystsiden opad i 1 3/4 til 2 timer mere. I alt ca. 6 timer.

Lav eventuelt sovs af skyen fra bradepanden.

Stegning - dagen før
Du steger anden som du plejer. Lad den færdigstegte and afkøle. Skær bryststykker, vinger, under- og overlår fra skroget og læg det i et ovnfast fad smurt med andefedt. Andens rygstykker lægges i små bunker i det ovnfaste fad og dækkes med overskydende skind, som forhindre at kødet udtørrer ved genopvarmningen. Læg fyldet i en bunke ved siden af kødet. Dæk fadet med folie og sæt det i køleskabet til næste dag. Husk også at gemme andefedtet.

Genopvarmning i almindelig ovn:
Forvarm ovnen til 180 grader C. alm. ovn. Sæt det foliedækkede fad ind midt i ovnen. Steg i 20 minutter. Tag kødet ud af ovnen og skru op på 250 grader C. alm. ovn. Pensl kødet med andefedt. Læg nu kun folie over fyldet. Sæt fadet midt i den varme ovn i 10 minutter til kødet er gennemvarmt og skindet sprødt.

Ved genopvarmning skal anden have så kort tid som muligt i den varme ovn for at bevare saft og smag. Derfor er ovnen nødt til at være forvarmet.



Se flere opskirfter på www.opskrifter.dk
Ingredienser

Antal personer: 4

1 stk hel and

1/2 tsk Havsalt

1/2 tsk Peber

5 stk Æbler

50 gram Sveske

Næringsindhold pr. person
vis i   % vis i   g