Marinerede svinemørbrads-skiver m grøntsager

24/01-2021

Køkken:

Type:

Tilberedningstid:

Arbejdstid:

Antal ingredienser:

Dansk

Hovedret

20 minutter

50 minutter

12



Fremgangsmåde:

Hak hvidløget fint og rør en marinade af hvidløg, chilisauce, sojasauce, rapsolie, salt og peber. Skær kødet i skiver og vend kødet i marinaden. Stil det i køleskab i ca. 20 minutter.

Kog risene efter anvisningen på emballagen.

Skær gulerødder og persillerod i tændstiktynde stave og blegselleri i tynde skrå skiver. Kom grøntsagerne i kogende letsaltet vand og kog i 2-3 minutter. Hæld vandet fra.

Tag kødet op af marinaden. Opvarm en stor pande ved god varme. Læg skiverne på panden. Vend dem straks. Tag dem af panden.

Hæld marinaden på panden og kog den grundigt igennem. Tilsæt evt. ½-1 dl vand, hvis du vil have mere sauce. Smag til med salt, peber, chilisauce og sojasauce. Tilsæt kødet, vend grøntsagerne i og varm det hurtigt igennem. Pynt med frisk koriander.




Tip

Svinemørbrad i ½ cm tykke skiver kan bruges i stedet for sauté-skiver.

I stedet for persillerod kan bruges pastinak, majroe eller porre.

Kødet kan stå i marinaden i køleskabet i op til 12 timer.



Se flere opskirfter på www.opskrifter.dk
Ingredienser

Antal personer: 2

1 stk Hvidløgs fed

1 spsk Sød chilisauce

2 spsk Sojasauce

1 spsk Rapsolie

Havsalt

Sort peber

250 gram Svinemørbrad

2 deciliter Basmatiris

2 stk Gulerod

1 stk Persillerod

1 stk Blegselleristilk

0,5 deciliter Frisk koriander

Næringsindhold pr. person
vis i   % vis i   g