Køkken:
Type:
Tilberedningstid:
Arbejdstid:
Antal ingredienser:
Andet
Forret
24 timer 0 minutter
20 minutter
5
Fremgangsmåde:
Sådan laver du laksetatar
Laksetatar tager ikke lang tid at lave, men forberedelserne skal påbegyndes i god tid.
Den rå laks skal nemlig fryses ned til -20 grader celsius i mindst et døgn, før den er klar til at blive spist råt. Denne proces sikrer nemlig, at eventuelle parasitter bliver dræbt.
I selve optøningsprocessen skal du også væbne dig med tålmodighed. For at opnå det bedste resultat anbefaler vi, at du lader fisken tø op i et døgns tid i køleskabet. Dette vil sikre, at kødet beholder mest muligt væske, og dermed får laksen en bedre smag.
Så er du ellers klar til at kaste dig over at anrette tataren.
Fjern skindet, og skær laksen i små tern på ca. 1x1 cm. Læg det i en skål.
Hak dild og rødløg fint, og bland det i sammen med saften fra en halv lime.
Servér evt. med et godt stykke brød til.
God appetit!
Antal personer: 4
400 gram Laks
1 stk Rødløg
1 tsk Peber
0,5 bundt Frisk dild
0,5 stk Lime