Chokoladekage
Uden al slags kød****

opskrifter.dk

Type: Bagværk / Dessert
Tilberedningstid ialt: 1 time 30 min
Arbejdstid ialt: 15 min

Ingredienser:
4 appelsiner
335 g hvedemel
100 g cacaopulver
3 tsk bagepulver
450 g smør
300 g sukker
4 æg
2 dl vand
1 1/2 dl letmælk
250 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:
-Tænd ovnen på 175°C.

-Smelt 3/4 af chokoladen i vandbad. (Tag en gryde, hæld lidt vand i. Sæt en lille skål med chokoladen ned i gryden, lad det simre indtil chokoladen er smeltet)

-Skyl appelsinerne og riv skallen. Bland mel, cacao, bagepulver og reven appelsinskal i en skål.

-Rør smør og sukker sammen i en anden skål, til det er cremet og sukkeret er er opløst.

-Kom æggene, et af gangen, i skålen med smør og sukker, rør godt imellem hvert æg.

-Kom nu den smeltede chokolade i og rør godt. Tilsæt mel- og cacaoblandingen. Tilsæt vand og mælk lidt af gangen og rør godt.

-Kom dejen op i smurte sandkageforme, der er drysset med mel.

-Bag kagerne i ca. 1 time i den forvarmede ovn. Tag herefter kagerne ud af formen og lad dem køle af på en bagerist. Drys det sidste hakkede chokolade ud over den færdigbagte kage.