Ingrediensvisning:

Tilbage


Ingrediens: Flormelis
Næringsindhold pr. 100g Energifordeling
      I varen Anb.**
Energi: 1698 kJ  
Protein: 0 g 0% min. 10%
Kulhydrat: 100 g 100% ca. 60%
Fedt: 0 g 0% max. 30%
Kostfibre: 0 g   ca. 30 g

** Anbefalet i dagkost
Kilde: Fødevaredatabanken, 5.0


Oprindelse: Sukkerrør har været kendt og dyrket i årtusinder. Planten stammer oprindeligt fra New Guinea, Stillehavsøerne og Indien. Alexander den Stores hjemvendte hær kunne berette om de sukkerrør de havde set og smagt i Indien, og Romerne kendte også til sukkerets eksistens. Europæernes møde med sukkeret skete først flere århundrede senere. Kendskabet til sukkerrøret kom til Europa med korsfarerne, der havde lært sukker at kende gennem araberne, der elskede sukker, og brugte det meget i deres sursøde madlavning.

Det var imidlertid først da spanierne bragte sukkerrøret til Amerika, og de store sukkerrørs plantager på de Vestindiske øer blev skabt, at sukkeret blev så billigt at de blev tilgængeligt for menig mand.

Sukkerplantagerne blev udelukkende drevet med slaver der blev hentet i Afrika. Trekants handlen opstod, slaver fra Guldkysten, rå sukker fra Vestindien, blev raffineret i Europa, der eksporterede rom og våben til Afrika. Under Napoleonskrigene hvor forsyningerne fra kolonierne var ustabile eller ikke eksisterende blev der gjort forsøg med at udvinde sukker af roer.

Fra midten af 1800 tallet dækkede roesukker en væsentlig del af verdens sukkerforbrug. Men fra 1900 tallet og frem, har sukkerhandlen været reguleret af internationale aftaler og sukkerrør udgør ca. 2/3 af verdens forbrug af sukker.

De vigtigste sukker producenter i nutiden er Indien, Kina og Brasilien. I Danmark producerer vi roesukker til eget forbrug.

Flormelis er fremstillet af almindelig melis der formales i en flormølle til meget fine pulveragtige korn. Der er tilsat stivelse for at modvirke klumper. Farven er hvid. Det anvendes som sødemiddel i finere kager, glasering og glasur, det bruges desuden som fintsigtet pynt over lune kager. Flormelis bruges desuden som sødestof og drøjer i marcipan konfekt, samt i kransekage masse.


Betydning for kosten:
Sukker hører til kulhydraterne, som er et næringsstof på linie med fedt og protein. Sukker er et simpelt kulhydrat, som omsættes hurtigt i kroppen og forbrændes i musklerne, når vi bevæger os. Sukker adskiller sig fra de komplekse kulhydrater (f.eks. brød, pasta, gryn, kartofler, ris og grøntsager) ved ikke at indeholde vitaminer, mineraler og fibre.


Tip:
Velegnet til bagning, f.eks. til pynt af og som smagsstof i hvedebrød, kager, småkager, mv.

Hvis man skal lave en let og luftig kagedej, så brug flormelis i stedet for almindelig melis.

Skal man søde fløde - f.eks. til is - så brug flormelis. Det opløses lettere i fløden.

Tilbage