|
|
|
|
|
| Næringsindhold pr. 100g |
Energifordeling |
| |
|
|
I varen |
Anb.** |
| Energi: |
1546 |
kJ |
|
|
| Protein: |
4 |
g |
4% |
min. 10% |
| Kulhydrat: |
80 |
g |
88% |
ca. 60% |
| Fedt: |
3 |
g |
8% |
max. 30% |
| Kostfibre: |
54 |
g |
|
ca. 30 g |
** Anbefalet i dagkost
Kilde: Fødevaredatabanken, 5.0
|
Oprindelse: Cinnamonum ceylanicum
Der er over 250 arter af plante slægten Cinnamonum, de vokser i tropisk Asien og Australien. Der har været dyrket kanel i Asien i årtusinder. For grækerne og romerne var kanel et eksklusivt, importeret og derfor dyrt krydderi. Ægte kanel var en vigtig handelsartikel langt op i historien. I middelalderens Europa, lige til opdagelsesrejsernes tid og opdagelsen af Molukkerne, var kanel forbeholdt de meget velstående. Selv langt op i 1700 tallet havde hollænderne monopol på handlen med kanel. Ægte kanel vokser på Ceylon og i Indien.
Kendetegn: Kanel er den afskallede og tørrede inderste bark fra kaneltræets nye unge skud. Ved tørringen, der foregår i solen, ruller barken sig sammen. Den fineste og mest aromatiske kanel er Ceylon-kanel. Den kinesiske Cassia-kanel er mere skarp og sammensnerpende, men også sødlig i smagen. Fås hel og stødt.
Anvendelse: I skærekager, gærkager, småkager, lagkager, is og puddinger. Kanel drysses på diverse mælkespiser så som risengrød og mannagrød. Kanel bruges ligeledes som smagsgiver i gløgg og rødvinstoddy.
Folkemedicin: Kanel er antiseptisk, det letter fordøjelsen og er god mod mavebesvær. En smule kanel i varm mælk er godt mod forkølelse.
Bemærkninger: Fra cinnamomum camphora udvindes der kamfer.
|
|
|
|
