Ingrediensvisning:

Tilbage


Ingrediens: Pistacienød
Næringsindhold pr. 100g Energifordeling
      I varen Anb.**
Energi: 2728 kJ  
Protein: 15 g 9% min. 10%
Kulhydrat: 28 g 17% ca. 60%
Fedt: 53 g 74% max. 30%
- mættet: 7 g  
- enkeltumættet: 35 g  
- flerumættet: 8 g  
Kostfibre: 0 g   ca. 30 g

** Anbefalet i dagkost
Kilde: Fødevaredatabanken, 5.0


Oprindelse: Pistacio vera

Pistacienødder hører til sumakfamilien (Anarcardiaceae) og stammer fra det vestlige Asien. De har været dyrket i Middelhavslandene i meget lang tid og har herfra bredt sig til resten af Europa og Amerika. I dag dyrkes pistacienødden kun i større omfang i Mellemøsten, især Iran og i USA.

Pistacieplanten er et lille træ med finnede blade og hvide blomster. Frugten er en stenfrugt med et tyndt, rynket, læderagtigt frugtkød, som omslutter en træagtig, hvid sten, som er det, vi kender som pistacienød.

Pistacienødder indeholder et sammentrykket, ofte noget kantet frø, som er omgivet af en rød hinde. Frøet består af to opsvulmede kimblade med en smuk grøn farve. Ved modenhed åbner skallen sig i den ene ende, og frøet er let at få fri.


Betydning for kosten:
Pistacienødder indeholder store mængder fedt og er derfor meget energirige. De har et højt indhold af mineralet jern.


Tip:
Opbevaring og holdbarhed:
Pistacienødder opbevares bedst ved –3-0°C og 65-75 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i ca. 12 måneder.

Tilbage