(4 portioner)
2 spsk. mel - mere eller mindre mel alt efter, hvor tyk man vil have saucen. Det bedste er, at prøve sig frem?
Med fedtstof:
2 spsk. smør smeltes i en gryde uden at tage farve.
Tilsæt 2 spsk. mel og 4 dl. kogende bouillon, mælk, sky eller hvad man nu vil jævne. Lad det koge i ca. 5 minutter
Uden fedtstof:
Kog 3 dl. væske - f.eks. mælk.
Rør 2 spsk. mel ud i 1 dl. væske, rør det i den kogende del, og lad det hele koge sammen i ca. 5 minutter.
Hvis grundsaucen er mørk/brun, kan man med fordel lade smørret tage lidt farve, før melet kommes i. Ligeledes kan man også bruge fedtet fra bouillon eller sky, som både har smag og farve.
En mulighed er også, at komme mel direkte på panden f. eks efter ristet champignoner. Her bruges det fedtstof, som er på panden; tilsæt mel 1 til 1.
Vær opmærksom på at der skal piskes grundigt, så der ikke opstår klumper i saucen.
Tilbage til Sauceguide
|