Type:
Forret
Tilberedningstid:
40 min
Arbejdstid:
20 min
Antal personer:
4 personer.
Ingredienser:
1 kg gulerod
3 skalotteløg
2 fed hvidløg
10 g frisk ingefær
1/4 tsk spidskommen
1 tsk sukker
1/4 dl hvidvinseddike
1 knivspids safran
2 l Grøntsagsbouillon
1/2 l gulerodssaft
1/2 tsk bordsalt
1/2 tsk cayennepeber
1 tsk hvidvinseddike
Tilbehør:
16 baby gulerødder
1/2 stk hvedebrød
Fremgangsmåde:
- Gulerødder, skalotteløg og hvidløg svitses i lidt olie til de er bløde, de må ikke tage farve. Tilsæt hakket ingefær, spidskommen, sukker og hvidvins eddike. Lad eddiken koge ind mens der røres rundt. Tilsæt safran, grønsagsbouillon og 2/3 del af gulerodssaften. Lad det simre i ½ time.
-Blend suppen i en blender og hæld den igennem en fin sigte, hæld derefter suppen tilbage i en ren gryde og kog suppen op, smag til med salt, peber, eddike, sukker og det sidste af gulerodssaften.
- Tilbehør: Skær brødet i nogle tykke skiver og derefter i store firkanter, dryp lidt olie på dem og varm dem i en 200 C forvarmet ovn i 4 - 5 minutter. Skrab baby gulerødderne og lad lidt af toppen blive, blancher dem forsigtigt i let sukker/saltet vand.
- Anretning: Hæld suppen i en dyb tallerken, læg brødet i midten og de små gulerødder rundt om.
- Tips: Man kan tilsætte en lille chili til suppen. Man får en dejlig varm suppe, hvor der f.eks. kan serveres stegte tiger rejer med hakket frisk koriander eller soja stegt kylling bryst. Mulighederne er mange.
|